Hvor meget kan du spare med jordvarme?
Nedenfor kan du se tre eksempler på, hvad det koster at opvarme henholdsvis 90, 130 og 180 kvadratmeter med et jordvarmeanlæg sammenlignet med opvarmning med et nyt oliefyr. Forudsætningerne er en indkøbspris på 120.000-140.000 kroner for jordvarmeanlægget og 60.000 kroner for oliefyret inklusive installation.
Kilde: www.varmepumpesiden.dk
Så meget kan du spare ekstra med Evi Heat solvarmepumpen
Når du bruger Evi Heat solvarmepumpen kan du spare yderligere 25-35 % af driftsomkostningerne, når du kobler solfangere på jordvarmeanlægget. Oveni kommer en længere forventet levetid på kompressoren, fordi den får færre drifttimer.
Eksempel 1: Hus på 90 kvadratmeter, 2 beboere
- Et nyt oliefyr har et fyringsolieforbrug på 1269 liter om året. Ved en literpris på 10 kroner bliver varmeudgiften 15.299 kroner om året inklusive service.
- Et nyt jordvarmeanlæg bruger 3309 kWh á 2 kroner. Det svarer til 8118 kroner om året inklusive 1500 kroner til service.
- Der skal investeres 60.000 kroner ekstra til et jordvarmeanlæg sammenlignet med et nyt oliefyr.
Du sparer 7.181 kroner om året ved opvarmning med en varmepumpe sammenlignet med opvarmning med nyt oliefyr. Tilbagebetalingstiden er 8,4 år.
Eksempel 2: Hus på 130 kvadratmeter, 4 beboere
- Et nyt oliefyr vil have et fyringsolieforbrug på 1.900 liter om året. Ved en literpris på 10 kroner bliver varmeudgiften 21.912 kroner om året inklusive service.
- Et nyt jordvarmeanlæg bruger 5.133 kWh á 2 kroner. Det svarer til 11.766 kroner om året inklusive service
- Der skal investeres 65.000 kroner ekstra til et jordvarmeanlæg sammenlignet med et nyt oliefyr
Du sparer 10.146 kroner om året ved opvarmning med en varmepumpe sammenlignet med opvarmning med et nyt oliefyr. Tilbagebetalingstiden er 6,4 år.
Eksempel 3: Hus på 180 kvadratmeter, 5 beboere
- Et nyt oliefyr har et fyringsolieforbrug på 2550 liter om året. Ved en literpris på 10 kroner bliver varmeudgiften 28.724 kroner om året inklusive service.
- Et nyt jordvarmeanlæg bruger 6749 kWh á 2 kroner. Det svarer til 14.998 kroner om året inklusive 1500 kroner til service.
- Der skal investeres 80.000 kroner ekstra til et jordvarmeanlæg sammenlignet med et nyt oliefyr.
Du sparer 13.726 kroner om året ved opvarmning med en varmepumpe sammenlignet med opvarmning med et nyt oliefyr. Tilbagebetalingstiden er 5,8 år.
Jo større huset er, jo større er investeringen - men samtidig giver det en større besparelse og en mindre tilbagebetalingstid.