En solvarmepumpe fungerer som en traditionel jordvarmepumpe, der benytter den oplagrede solvarme i jorden. Væskekredsløbet er blot udvidet, således at der kan kobles solfangere direkte på solvarmepumpen.
Det sætter styringen i stand til at gøre alt, hvad henholdsvis et sol- og et jordvarmeanlæg kan, både samtidigt og hver for sig, og giver endvidere mulighed for to ekstra kombinationer. De to kombinationer udnytter synergien mellem jord- og solvarme, så begge dele bliver endnu bedre end jordvarme og solvarme kan blive enkeltvis.
![]() Figur 1 |
![]() Figur 2 |
![]() Figur 3 |
![]() Figur 4 |
Idéen med solfangere er ikke umiddelbart at lagre solvarme i jorden, men derimod at
Evi Heat solvarmepumpen kan anvende solfangerne til eftervarmning af brinen. Derfor arbejder solfangerne ved den lave jordtemperatur, hvorved de bliver mere effektive og får flere driftstimer end på sædvanlige solvarmeanlæg. Solvarmen sendes kun direkte i jordslangen for at tillade anvendelse af et større solfangerareal uden risiko for overkogning.
På den måde omgås den gamle regel om at dimensionere solfangeren så lille, at der ikke opstår kogning på solrige dage med lavt forbrug. Solfangernes areal kan ofte øges til det dobbelte med en solvarmepumpe, og det giver mere gratis energi resten af året. Flere solfangere med flere driftstimer forbedrer den samlede investering i solvarme væsentligt.
Solvarmepumpen kræver jordslanger for at kunne fungere, hvorimod solfangerne kan monteres når som helst. Ét væskekredsløb og én styring sikrer let installation, vedligeholdelse og betjening, og det er den samme frostsikrede væske, vand med propylenglykol, der løber i både jordslange og solfangere. Hvis der ikke skal anvendes solvarme, kan Evi Heats varmepumper bruge IPA sprit som frostsikring i stedet for propylenglykol. Sprit er kun velegnet ved lave temperaturer.
Du kan vælge dit Evi Heat anlæg med indbygget varmtvandsbeholder eller separat varmtvandsbeholder.
Evi Heat solvarmepumper findes i tre varianter (se også Produkter)
Evi Heat GeoSun I fylder mindre på grund af den indbyggede varmtvandsbeholder. Et solmodul på 20 centimeter i bredden kan eventuelt monteres på væggen eller på solvarmepumpens højre side.
Evi Heat GeoSun II med separat beholder Evi Heat VVB300/160 fylder mere, men opsamler omtrent dobbelt så meget solvarme i den større varmtvandsbeholder. Herudover giver den større hedeflade endnu bedre driftsbetingelser for varmepumpen.
Evi Heat Titan modellerne er kompakte moduler med to kompressorer til større ejendomme og findes i 25, 33 og 44 kW udførelser med og uden solvarme. Flere Evi Heat Titan kan kobles sammen for varmeeffekter op til flere hundrede kW.