Sitemap
Find din lokale Evi Heat installatør her
Få mere at vide om solvarme
Udskriv
EnergyWise - gå til startsiden

 

Skrotningsordning for oliefyr

På finansloven for 2010 blev der afsat 400 millioner kroner til en tilskudsordning til køb og installation af energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af et oliefyr. Bor du inden for et område, der er udlagt til fjernvarme, yder ordningen alene tilskud til køb og installation af fjernvarme. Bor du uden for et fjernvarmeområde, er der muligheder for tilskud til blandt andet
  1. effektive væske-til-vand varmepumper (jordvarmeanlæg) - læs mere her
  2. solvarmeanlæg - læs mere her

Den 30. juni 2011 lukker Skrotditoliefyr.dk for nye ansøgninger. Allerede meddelte tilskud kan udbetales, så længe tilsagnet er gyldigt. 

Hvor stort tilskud kan du få?

Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilken type installation du vælger. Derudover er der forskel på, om der er tale om et enfamiliehus eller et flerfamiliehus. Herunder kan du se, hvilke tilskudsbeløb, der bliver givet til de forskellige installationer.

Enfamiliehuse

  • Til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) ydes et tilskud på 20.000 kroner
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget

 

Flerfamiliehuse

  • Til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) i flerfamiliehuse ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs- og installationsomkostninger, dog maksimalt 10.000 kroner pr. helårsbolig
  • Til etablering af solvarmeanlæg i flerfamiliehuse ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs- og installationsomkostninger til solvarmeanlægget
  • Hvis dele af et helårshus også bliver brugt til erhverv, nedsættes indkøbs- og installationsomkostningerne, så der udelukkende beregnes tilskud til den del af bygningens samlede areal i bygningen, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret og som anvendes til helårsbeboelse. Jævnfør lovbekendtgørelse om bygnings- og boligregistrering.

 

Du kan læse om skrotningsordningen for oliefyr på hjemmesiden www.skrotditoliefyr.dk


Du kan også få tilskud til solvarme

Tilskuddet til solvarmeanlæg i skrotningsordningen for oliefyr gives uanset om du installerer et nyt olie-, træpille-  eller naturgasfyr. Der kræves altså ikke installation af et nyt fyr - du skal blot angive en supplerende varmekilde og det kan for eksempel være jordvarme.

Ved installation af et Evi Heat-anlæg med stort solfangeranlæg kan det muligvis bedre betale sig at søge om tilskud til solfangerne. Forudsætningen er, at indkøbs- og installationsomkostningerne ved installation af solvarmeanlægget inklusive moms udgør mere end 80.000 kroner. På den måde vil tilskuddet på 25% være mere end de 20.000 kroner, som en jordvarmeløsning alene berettiger til.
 
Når indkøbs- og installationsomkostningerne ved installation af solvarmeanlægget skal udregnes indgår for eksempel solmodul og solvarmebeholder som en del af de omkostninger, tilskuddet beregnes ud fra. Ovenstående forudsætter naturligvis, at du skrotter dit oliefyr.