Varmepumpe

Det er vigtigt at en varmepumpes effekt er nøje afstemt efter behovet, langt vigtigere end hvis det var en kedel. Hvis varmepumpen er for stor bliver den dyrere både i anskaffelse og i drift.

 

Med nye huse følger ofte en energiberegning. Den anbefalede varmepumpeeffekt i Danmark er 80-85% af effektbehovet ved DUT (dimensionerende udetemperatur), som oftest angives ved -12°C og en indetemperatur på 20°C.

 

Hvis et hus har brug for 10kW varmetilførsel ved DUT, bør varmepumpen altså yde 8-8½ kW. Denne effekt vil kunne klare al opvarmning ned til fem graders frost eller lidt mere i døgngennemsnit.

Når det er koldere, vil den indbyggede elpatron kunne levere spidseffekten. Den korrekt dimensionerede varmepumpe ville på den måde have haft brug for tilskudsvarme i rekord-vinteren 2009-2010, men ikke i vinteren 2008-2009, som var relativt mild. Det bør indregnes, at de færreste danskere i dag vil nøjes med en indetemperatur på 20°C.

Ved en effektdækning på 80-85% vil varmepumpen kunne dække cirka 98-99% af bygningens samlede varmebehov.

Den lidt for lille varmepumpe, cirka 80-85% af påkrævet effekt, kører så meget mere effektivt end en varmepumpe, der er for stor, at det samlede elforbrug er mindre, selv om den i perioder kan få brug for tilskudsvarme, 1-2% af det samlede energibehov.

 

Tilskudsvarmen kommer fra en indbygget elpatron, der sikrer, at forbrugeren kommer gennem selv de koldeste perioder uden at mærke komfortnedgang. Det er naturligvis muligt at vælge elpatronen fra. Det betyder ikke at der bliver meget koldt i huset, men blot at indetemperaturen kan falde nogle få grader i ekstremt koldt vejr. En brændeovn kan supplere den manglende varme, ikke mindst i en stue med termostater, der sikrer, at der bliver ledt mere varme til de andre rum i huset.

I eksisterende huse kendes det historiske energiforbrug. Alt for ofte bliver varmepumper dimensioneret efter en simpel tabel over årligt energiforbrug målt i liter olie, kubikmeter naturgas eller brænde, tons træpiller, kWh el og så videre: