Geotermisk varme
Geotermisk varme kommer fra jordens indre, som er flydende og op til 5-6.000 grader varm. Denne varme er ikke kun fra planetens skabelse, men vedligeholdes delvist af radioaktive henfald i jordens kerne, som udvikler ca 30TW varme (30 x 1012 Watt). Opsivningen er noget større med ca. 44TW. Dette giver et samlet varmetab, som medvirker til planetens gradvise afkøling. Trods evt global opvarmning på overfladen er vores planet således ved at blive koldere indeni. Dette har stået på i milliarder af år, og alligevel er 99% af planetens masse stadig over 1000°C varm. Geotermisk energi er klassificeret som vedvarende energi.
Menneskehedens samlede energiforbrug er ca det halve af den energi, der udvikles i jordens kerne og ca en trediedel af opsivningen. Hvis den var nemt at udnytte, behøvede vi ikke andre energiformer.
Varmen trænger imidlertid ud over hele jordens overflade, herunder havet, som er over 500 millioner km². Det giver en meget svag effekt på kun ca 85mW/m2². Bemærk milliWatt! Til sammenligning er solens effekt ca 1000W/m² efter tab i atmosfæren på en klar dag.
Opsivningen i Danmark er med ca. 70mW/m² endnu mindre end planetens gennemsnitlige opsivning, og det skyldes at vi ikke har vulkansk undergrund. I Danmark kommer under en promille af varmen i jorden nedefra; resten kommer fra solen via jordens overflade.
Alle jordvarmeanlæg i Danmark udnytter altså overvejende gammel solvarme lagret i de øverste jordlag uanset hvilken form for varme-optager, der benyttes - også Boringer.
Læs mere om Jordvarme.
I Danmark stiger temperaturen 25-30 °C pr km vi borer ned, og geotermisk varme er således ikke umiddelbart til at udnytte i baghaven for private.
I større skala, dvs på samfundsplan, er der imidlertid store perspektiver i at lokalisere egnede steder og bore nogle km ned i vand- og varmeførende lag, som kan bringe den svagt koncentrerede varme til energiboringerne. Dette diskuteres bl.a. på:
I Danmark har vi endnu ikke kunnet udnytte undergrunden til tilstrækkeligt høje temperaturer til andet end fjernvarme. I Thisted og på Amager hentes f.eks. varme ved ca 75°C i ca 2½km dybde.
Island og mange andre lande har som bekendt steder med vulkansk aktivitet lige under jordoverfladen. Her koncentrerer naturen den svage geotermiske varme i enorme mængder. Ved at pumpe vand ned, opstår overhedet damp ved højt tryk, som kan drive turbiner og generatorer til elproduktion. Således producerede Filipinerne 18% af deres el i 2009 vha geotermisk energi - altså sammenligneligt med vindmøllernes andel i Danmark.
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Geothermal_power, www.ing.dk
